30 års jubilæum og indvielse af Tesla Skadecenter

Vi har fornøjelsen af at invitere til vores 30 års jubilæum og indvielsen af vores nye skadecenter, for Tesla og Aston Martin alu-biler. Vi købte ved årsskiftet naboejendommen for at skabe plads til en stigende mængde biler, og gode arbejdsforhold for vore ansatte.

Derfor er vi rigtig glade for at ombygningen af de nye lokaler er ved at være afsluttet, så vi kan byde velkommen, til vore kunder og leverandører, i Danmarks største Tesla Approved Bodyshop.

Tesla Danmark vil også være repræsenteret når DAS Karrosseri A/S åbner det nye Tesla Skadecenter, Krondalvej 9C i Rødovre, og de har lovet at give vore gæster en helt unik mulighed for en tur i den nye Tesla.

Der vil være mad og drikke som da vi åbnede for 30 år siden, så spar bare frokosten, og nyd dagen og underholdningen sammen med os!