Vi udvider Danmarks største Tesla Skadecenter

DAS Karrosseri A/S har i lang tid haft brug for mere plads. Med over 70 skadede biler igennem fabrikken hver uge, har det krævet stor fleksibilitet fra medarbejderne indenfor de eksisterende rammer. Men nu bliver det snart bedre. DAS Karrosseri A/S har købt naboejendommen og kan om få uger åbne Danmarks største Tesla skadecenter på Krondalvej 9c.

Det nye skadecenter er indrettet med det sidste nye i avanceret opretter-udstyr, som f.eks. Hunter 4-hjuls udmåler, der bruges til udmåling af selvkørende biler og biler med radar. 4-hjuls-udmålerens test-udstyr er helt nødvendigt for at sikre, at de meget avancerede systemer som f.eks. Tesla anvender fungerer efter en skadereparation.

Flere andre bilmodeller er, eller bliver også i nær fremtid, udstyret med avancerede radar- og parkeringssystemer, ligesom flere biler vil blive selvkørende. Det stiller meget store krav til værkstedets udstyr og medarbejdernes uddannelse. Vi glæder os så meget til at tage de nye lokaler i brug, til glæde for både medarbejdere og kunder.